Se en oversigt over de websider jeg har lavet viSitSite

Om mig

Jeg er aktiv, glad, handlingsorienteret og arbejdsom. Jeg er god til at vurdere personers stærke og positive sider. Jeg har flair for samarbejde i et højt tempo og jeg brænder for at tingene udvikler sig. Jeg er en meget udadvendt person og ofte siges det, at jeg er vellidt og en god arbejdskollega. Jeg er meget tålmodig.


Jeg har opbygget stor erfaring indenfor formidling, både som underviser og som foredragsholder. Jeg tiltrækker kursisternes og tilhørernes opmærksomhed og er god til at udfordre dem på netop deres niveau.


IT og danskundervisning er mit speciale. Jeg har undervist i alle aldersgrupper, fra børn til pensionister, og jeg underviser personer, der befinder sig på forskellige faglige niveauer: fra ordblinde der skal lære de nye it-hjælpemidler, pensionister der aldrig har tændt en pc, til kollegaer der gerne vil lære at lave deres egen hjemmeside, og ledere der skal lære at skrive mere forståeligt til deres ansatte. 

Jeg har nemt ved at sætte mig ind i nye IT-programmer og har stor erfaring i hurtigt at gøre stoffet klar til formidling.